Please accept marketing-cookies to watch this video.

Masterclass om Bourgogne

Skrevet af vinekspert, Claus Donnerstag

Tag med os på en tur igennem Bourgogne. Vi forklarer i øjenhøjde om de enkelte områder, klimaet, nogle spændende fakta om Bourgogne, de største vine og områder og hvorfor Bourgogne er blevet så dyrt at købe.

Bourgogne er en provins beliggende i den østlige del af Frankrig, og er især kendt for sine store hvidvine primært baseret på Chardonnay druen, og for store rødvine der primært er baseret på Pinot Noir druen.

Provinsen omfatter vin egnene Côte de Nuits og Côte de Beaune i området Côte d'Or, samt Côte Chalonnaise og Mâconnais i området Saône i Loire, og endelig vinene fra Chablis og Auxerre i området Yonne.

Helt generelt kommer de store rødvine fra Côte de Nuits i nord og de store hvidvine fra Côte de Beaune i syd, og er du nysgerrig på de enkelte underområder af Bourgogne kan du med fordel se vores Masterclasses om Chambolle-Musigny og Puligny-Montrachet.

Hvis vi tager et kig på tallene så var der i 2011 tilplantet 28.320 Ha vinmarker i Bourgogne, hvilket giver et svimlende høstudbytte på hele 1,5 mio. hekto liter. 61% af arealet bliver til hvidvin, 31% bliver til rødvin, og 8% bliver til Cremant de Bourgogne som er en mouserende vin.

I denne sammenhæng tæller området Beaujolais ikke med til Bourgogne, da det officielt er del af Rhône, selvom Beaujolais ofte regnes som en mere sydlig og koncenteret Bourgogne vin blot lavet på druen Gamay.

I Beaujolais bliver der samlet set produceret 1 mio. hektoliter, så sammenlignet med den samlede produktion i Bourgogne på tværs af kommunerne er det faktisk en ret væsentlig andel.

De generiske appelationer

De generiske appelationer for hvid Bourgogne vin tæller Bourgogne Aligoté, Bourgogne Blanc, og Bourgogne Grand Ordinaire.

De generiske appelationer for rød Bourgogne vin tæller Bourgogne Passetoutgrain, Coteaux Bourguignons, og Bourgogne Rouge, hvor sidstnævnte er baseret på ren Pinot Noir og klart den mest almindelige.

Bourgognes klassifikation

Bourgognes klassifikation blev formelt defineret i 1861 af Beaunes landbrugskommite, og tæller udover "entry level" vinene, også 1. cru (også kendt som Premier cru) og Grand cru.

Begrebet domæne aftapning blev set for første gang i 1930erne og havde bl.a. Armand Rousseau som foregangsmand. Et sjovt fact fra 2011 viser at hele 58% af den samlede produktion i Bourgogne blev solgt af 250 negociants, imens 26% blev solgt af 3800 domæner og de sidste 16% blev solgt af 23 store kooperativer.

Bourgognes terrior

Vinmarkerne i Bourgogne ligger på kalksten og sammenligner man klimaet er Bordeaux er klimaet i Bourgogne det samme i foråret hvor blomstringen sker, men klart køligere i både vinterhalvåret og i sommerhalvåret.

Alt det er med til at skabe optimale betingelser for druerne der dyrkes netop i Bourgogne, dog er Pinot Noir helt sin egen og lidt mere fragil sammenlignet med den hårdføre Chardonnay drue.

Frostskader ses i nogle år, og tendensen med haglskader som ofte opstår lokalt syntes at være stigende.

Beaune - vinhovedstaden i Bourgogne

Beaune er vinhovedstaden i Bourgogne, og Beaune har lagt navn til Côte de Beaune i Côte d'Or. Beaunes vinmærker er et bredt udsnit af 1. cru marker som ligger ved Savigny lés Beaune og hele vejen til Pommard.

Den sydlige halvdel af Côte d'Or skrånningen producerer nogle fabelagtige hvidvine, og for mange er det her verdens bedste hvidvine bliver skabt. Her er de vigtigste appelationer Corton-Charlemagne, Meursault, Puligny-Montrachet, og Chassagne-Montrachet.

Nuit Saint George er hovedby i den nordlige del af Côte d'Or, og Côte de Nuits er opkaldt herefter. Hovedlandsbyerne i den nordlige del af Côte d'Or tæller Gevrey-Chambertin, Morey Saint Denis, Chambolle-Musigny, Vogeot, Vosne-Romanée, Flagey Echezeaux, og endelig Nuits Saint Georges.

Hvis vi tager et nærmere kig på selv skrånningen, så forholder det sig sådan at den nederste del af skrånningen er mere frugtbar end den øvre, og det er der en logisk årsag til, nemlig at den øverste del gennem årene er blandet op med mere umoden jord.

Regionens største rødvine kommer altså fra Côte d'Or, nærmere betegnet Côte de Nuits. Af hvidvinene finder vi i Chablis i nord de mest friske og grøntonede hvidvine, mens de største hvidvine kommer fra Côte de Beaune, og jo mere sydpå man kommer, jo mere bassede og fede vine oplever man.

Côte-d'Or betyder guldkysten, og består af skrænterne af et højdedrag som strækker sig ca. 50 km syd fra Dijon. Den dominerende bjergart er kalksten og er perfekt til dyrkning af både Chardonnay og Pinot Noir druer.

Når terrænet stiger, så bliver drænningen også bedre, og netop på dette plateau finder man de bedste 1. cru plots. De allerfineste små plots har fået den ypperste status - nemlig Grand cru status, og de ligger typisk i 250-350 meter i højden.

Nær toppen af højdedraget er jorden typisk mere mager, og her er det Villages appelationen som er beliggende.

Bourgognes mange udtryk

Overraskende nok er der kun ganske få regler for produktionen i Bourgogne, og faktorer som afstilkning, gæringstemperatur, macerationstid, brugen af fadtyper, længden af fadlagring, og endelig filtrering er fuldstændigt op til den enkelte producent.

Noget af det svære ved at forstå Bourgogne, er at kompleksiteten først kommer med alderen. En ung Bourgogne vin kan virke simpel med jordbær, kirsebær, og blomme toner, og virke lidt lys og sart. Personligt er jeg dog dybt imponeret over hvordan både rød og hvid Bourgogne kan opnå en næsten perfekt finesse og elegance med den rette alder.

Jeg tror at man med tiden kan lære at sætte pris på vin, som skal bydes lidt op til dans frem for en vin som har meget få toner og tangenter at spille på. Fortvivl ikke hvis dette moment ikke er opnået hos dig endnu, for det kræver øvelse, tid, og tålmodighed.

Bourgogne har én ting som gør området meget nemt at overskue - nemlig druerne. Her må Bourgogne have verdensrekord i at have det mest simple udbud af druer, hvor fordelingen ser sådan ud:

  • 49% Chardonnay

  • 35% Pinot Noir

  • 8% Gamay (husk disse tal ekskluderer Beaujolais)

  • 6% Aligoté

  • 2% Sauvignon Blanc og andre druer.

Prisudviklingen på vin fra Bourgogne

Priserne på vin fra Bourgogne har gennem mange år været opadgående, og trods faldende priser i 2023 og 2024, handles vinene på et højt prisniveau. Dette hænger sammen med at mange producenter i Bourgogne kun har ganske få rækker at gøre godt med på en given mark, hvilket resulterer i at de kun kan producere hvad der svarer til 1 fad (25 kasser), og så er vi tilbage ved den gode gamle devise om udbud og efterspørgsel.

Når hele verden har fået øjnene op for hvor fortryllende vine fra Bourgogne kan være så bliver det en meget eftertraget vare.

Vil du gerne holde pulsen på prisudviklingen på vin fra Bourgogne, så udgiver ShareWine hvert kvartal trendrapporten ShareWine Trends, med seneste data og trends fra markedspladsen.

Slutteligt vil jeg nævne en anden sjov fact om Bourgogne. De er nemlig så begejstrede for deres vin i Bourgogne, at flere bynavne har taget navn fra områdets marker. Tager vi foreksempel en mark som La Romanée, som er en af de allerbedste grand cru marker i Vosne-Romanee, og netop byen Vosne-Romanee hed oprindeligt blot Vosne, men hedder nu Vosne-Romanee fordi den har taget navn fra vinmarken. På samme måde har Gevrey også ændret navn til Gevrey-Chambertin da den har taget navn fra grand cru marken Le Chambertin. Et andet eksempel er marken Le Montrachet, som har givet navn til byen Puligny-Montrachet. Ja Bourgogne er i sandhed noget helt specielt. Tak fordi du læste med.