Tema Champagne - del II
De nyeste superårgange i Champagne
Her kommer en personlig anbefaling til alle ShareWines brugere: Vi er blevet beriget med nogle rigtig flotte Champagne årgange det seneste årti. Således er 2008, 2012 og 2015 alle årgange, som tegner til at blive noget særligt – og det er derfor helt oplagt at rette blikket mod disse 3 årgange, når du skal enten starte eller udvikle din samling af vintage Champagne.
De store prestigecuveer som Dom Perignon og Cristal fra stjerneårgangen 2008 er for ganske nylig blevet frigivet. Andre af de klassiske ’topbrands’ og prestigecuveer fra fx Krug, Selosse, Taittinger, Salon mv. mangler stadig at frigive deres topvin. Det er kælder-mesteren, der suverænt bestemmer, hvornår flaskerne er klar til at ramme alle de forventningsfulde ganer. Vi må således fortsat vente på flere 2008’ere – og selvsagt endnu længere på, at 2012 og 2015 frigives fra de store huse.
Men alt imens har mange af de spændende mindre producenter – heriblandt den såkaldte ’grower-generation’ i Champagne – allerede frigivet en række spændende vine fra disse årgange.
Der er dermed meget stor forskel på, hvornår vinene rammer markedet. En årsag kan være den stil, som producenten ønsker at præsentere med vinen – men vi kan heller ikke komme udenom, at mange af de mindre huse er nødt til at skele til deres likviditet. Her har de store producenter meget bedre råd til at vente og give vinen ekstra tid i kælderen.
Der findes ikke et specifikt facit til, hvordan rækken af komplicerede parametre som blandt andet temperaturer, solenergi og nedbørsmængder eksakt bør være for at opnå det helt igennem perfekte år. Men lad os prøve at få et kort indblik i, hvad der gør 2008 til en hel exceptionel årgang.
Vejret spiller naturligvis en enorm rolle, og igennem langt det meste af 2008 sæsonen var vejret perfekt for druedyrkning i Champagne. Da sommeren var relativ kølig og samtidig helt tør modnede druerne i den sidste vigtige fase helt perfekt. Vinstokkene var også usædvanlig fri for alskens angreb og gav tilmed et meget flot høstudbytte. Vinene, som for de flestes vedkommende i prestigeafdelingen først er blevet frigivet ultimo 2018 og primo 2019, altså 10-11 år efter høsten, arter sig intet mindre end magisk. Mange af eksperterne spår, at årgangen mindst er på niveau med 1996, som ellers regnes for den bedste årgang i måske 30 år, og måske endda sågar den bedste siden den legendariske årgang 1928, som af gode grunde kun ses yderst sjældent i friske eksemplarer i dag. Men det er jo endnu for tidligt at fastslå med sikkerhed – det vil kun tiden afgøre.
Køb, køb, køb!
Noget af det, der karakteriserer de rigtige store årgange som 2008, 2012 og 2015, er den klokkeklare og meget rene frugtintensitet. Jeg vil vove den påstand, at der ikke bliver mange svipsere og dårlige årgangsvine i disse 3 store årgange, og hvis det er tilfældet, fortæller det givet mere om producenten end om årgangen.
Det er derfor helt oplagt, at man netop nu sørger for at investere lidt ekstra i gode flasker fra Champagne. Ved at købe helt unge flasker fra frigivelse kan man samtidig selv garantere, at flaskerne opbevares korrekt – noget der erfaringsmæssigt er fuldstændig afgørende for at sikre, at en flot champagne opnår sit fulde potentiale med årene.
Skal man derimod ud på vinmarkedet for at finde både nyere og ældre årgange er et godt råd, at spørge ekstra godt ind til opbevaringen.
Disse årgange bliver dermed værd at samle på, men det er ikke nok at have udset sig de rigtige årgange, man skal også have øje for opbevaringen, hvis smagsoplevelsen skal blive fuldendt med tiden. Her er der nogle gode råd, som man kan skrive sig bag øret, særlig hvis man ikke køber nyligt frigivet. Først og fremmest skal man undgå at købe en udstillingsflaske, som står op i butikken og måske endda står med direkte spotlys på. Det er ødelæggende for en hver vin, for så tørrer proppen ud, og vinen har med stor sansynlighed taget skade. Husk også på, at vin skal helst opbevares ved konstant temperatur, allerhelst mørkt og køligt året rundt. En tommelfingerregel er jo højere temperatur jo hurtigere udvikling, og denne skal helst ligge imellem 10-18 grader som de maksimale udsving. Brug gerne en trækasse eller anden form for lukket kasse, som tager de mindste udsving i temperaturen, samt det lys der måtte komme. Direkte sollys er det allerværste, og køkkenet hvor temperaturen ofte svinger når der er gang i gryderne skal man helt undgå.
Det er derfor også afgørende at handle med vinfolk, som man stoler på, og mit råd i denne sammenhæng er således at skabe sig et netværk af både forhandlere, importører og andre samlere, som har samme passion for vin og som dermed også med større sandsynlighed har øje for opbevaringen. – Og netop det forum vil vi gerne skabe for dig her på ShareWine.
Vinnørdens gode vinsamling indeholder naturligvis et alsidigt, lille lager af Champagne. Min anbefaling er at udpege to-tre huse som sine foretrukne. Gå endelig på opdagelse i prestigecuvéerne, da disse under de rigtige forhold kun bliver bedre med tiden, og dermed er oplagte samlerobjekter. Men om dit hjerte falder for de store og også kommercielle brands, som Krug, Dom Perignon, Taittinger, Cristal, m.fl. eller om det nærmere bliver de nye mindre huse som Savart, Selosse, Ulysse Colin, Cedric Bouchard og Jérôme Prévost er og bliver et spørgsmål om både smag og temperament. Når du først har fundet favorit-terne, så vil jeg anbefale at udforske de forskellige kategorier lanceret af producenten. – Standard, rosé og vintage er en god start. Se nærmere i faktaboxen.
Nyd, Nyd, Nyd!
Kort fortalt vil jeg anbefale alle at drikke mere Champagne. Find på en undskyldning for at åbne en god flaske Champagne, det er altid en dejlig oplevelse. Således håber jeg, I alle her ShareWine kommer til at nyde mange gode glas Champagne, og det leder over til min sidste anbefaling: Tag det ’gode glas’ helt bogstaveligt! Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt glasset, og dets facetter er. Det klassiske, høje og slanke glas, som vi alle kender, og som kaldes La Flûte, duer simpelthen ikke. Så er det sagt! – Det samme gælder i øvrigt det mere gammeldags såkaldte coupe-glas.
Jeg vil i stedet anbefale en type glas, som de fleste vil betegne som et moderne hvidvins-glas. Her er rum og form til, at vinen rigtigt kan folde sig ud. Ligesom jeg mener at den utrolig positive udvikling, som selve dyrkningsmetoderne har gennemgået de seneste 10-15 år, er den samme udvikling sket inden for glasindustrien. Mærkerne Riedel og Zalto anses af mange – og også af os her på ShareWine – som de førende på området, og de har været på forkant med at udvikle druespecifikke glas.
Tema Champagne - del I
Klik her for at læse del I i denne artikelserie.De største årgange de sidste 100 år!
1921 – 1928 – 1947 – 1949 – 1955 – 1959 – 1964 – 1966 – 1976 – 1979 – 1988 – 1990 – 1996 – 2008 (2012 og 2015 som boblere)
Standardchampagne – Den afspejler husets stil og er uden årgang. Typisk sammenstukket af to til tre årgange og udgør i gennemsnit ca. 80 pct. af den samlede produktion. Hos de mindre vinbønder synker kvaliteten efter nogle svage år, hvorimod de store huse ofte har nok reservevine til at opretholde både stil og kvalitet meget konstant. Disse Champagner drikkes ofte helt unge, men vinder faktisk ved et par års lagring efter degogering. Denne type Champagne bruges som aperitif, til snacks eller blot som et utidigt glas.
Blanc de blancs – Som navnet antyder laves den udelukkende på den hvide drue Chardonnay. Disse kan forekomme både med og uden årgang. Det er stramme og elegante vine med et lyst, let grønligt skær som unge og typisk forekommer en citrus- og æbletone tilsat en skarp syre. En vin, som fremstår meget ren med en mineralsk elegance, og som tillige udvikler en gylden farve og toner af ristet kaffe, brød, nødder og andet godt med alderen. En vin, som kan bruges som et mundrensende, appetitvækkende glas inden en god middag, men som også kan bistå diverse forretter som fx pasta og fisk.
Blanc de noirs – Denne Champagne laves udelukkende på røde druer, og til trods for at de røde druer udgør 2/3 af produktionen, så er denne type ikke nær så almindelig som Blanc de blancs. Den type Champagne giver en spændende mørk frugt og har som ung animalske toner, der også kan virke grønsagsagtige. Med tiden består paletten typisk af honning, røg, champignon og andet godt. Det er en Champagne, der passer perfekt til mad, ikke mindst fjerkræ.
Roséchampagne – Alene farven virker særdeles indbydende, og denne kan opnås på to måder og kan derved fremstå i forskellige grader af rød. Enten får mosten lov til at trække med drueskindet, som derved afgiver pigment, eller også tilsættes op til 10-20 pct. ’stille rødvin’ – dyrket i Champagne selvfølgelig. Langt de fleste Roséchampagner er af den lette stil og kan sammenlignes med og bruges som Standardchampagner. Der findes dog undtagelser. Roséversioner af prestigechampagner er typisk store årgangsvine, som man skal unde sig selv at prøve. Disse vine bør ledsages af mad, gerne i fiske- eller skaldyrsgenren.
Sød Champagne – Med rette ikke særligt respekteret. Typisk danner en producents dårligste grundvine basis for de søde varianter. Det høje sukkerindhold fjerner Champagnens mest subtile aromaer og dækker derved over vinens egenskaber. Skal denne nydes, gøres det passende over et stykke sødt som f.eks. den hjemmelavede kransekage til nytår.
Usødet Champagne – En kategori, som har vundet stærkt frem de seneste 15 år, og som også har vundet mit hjerte! Kært barn har mange navne, typisk ’extra brut, ’brut nature’ ’zero dosage’ eller blot ’zero’, men fælles for dem alle er, at dosagen er meget lav, faktisk fra nul til seks gram restsukker pr. liter. Nogle bønder har taget himmelfarten alene pga. denne kategori, f.eks. den selvlærte biodynamiker David Leclapart. De usødede Champagner er lidt svære at sætte i bås. Min opfattelse er, at de kan nydes, som de er, men prøv også med en forsigtig dekanteret af slagsen og nyd den med mad i forskellige kategorier, afhængig af om den er fadlagret eller ej.
Prestigechampagne – Det bedste af det bedste, simpelthen essensen af hvad producenten kan præstere. Disse vine fremkommer typisk udelukkende fra ’Grand Cru’-marker og fra de ældste stokke. Den første prestigecuvée verden så, var Dom Perignon årgang 1921. I samme kategori hører den håndmalede og ikoniske Belle Epoque-flaske prydet med smukke hvide anemoner. Vinene er selvsagt en oplevelse og nærmest et måltid i sig selv. Vine i den mest komplekse ende – typisk med brug af fad – er helt sublim til mad i næsten alle kategorier. Balancen består i ikke at sammensætte noget, hvor den ene del overdøver den anden. Min nyeste opdagelse er at lade Champagne ledsage et godt stykke foie gras. I stedet for den sædvanligt fede og søde vin giver Champagnen en helt ny dimension til denne gudespise.
Vinothèque – Er der overhovedet en kategori over den førnævnte? Både og! Længe var de flasker, der lå perfekt opbevaret i de dybe kældre, alene forbeholdt bønderne selv. Men Bollinger skabte med deres Recently Disgorged (i daglig tale blot RD) en kommerciel efterspørgsel i denne kategori, som mange andre store huse efterhånden har kopieret. Vinene er blot sent frigivne prestigecuvéer og giver derved ofte lige de sidste få procents nydelse og udtryk. Navnene for dette fænomen er mange, f.eks. Oenothèque, Vinotèque, Cave Privée og Millésime Rare