Høsten i Bourgogne 2024

Så startede den - endelig!

Druerne har ladet vente på sig i år og allerede tidligt sagde domainernes forudsigelser, at der ville blive tale om en midt september høst. Ét voila, here we are.

Længere sydpå i Mâcon og Beaujolais startede nogle producenter allerede for en uge siden, men det officielle startskud må siges at være gået her henover weekenden, særligt i Meursault/Puligny/Chassagne, og så i vid udbredelse på tværs af Côte de Nuit og Côte de

Beaune henover mandag og tirsdag den 16./17.
Dog lader størstedelen af Grand Cru’erne fortsat vente på sig - en lille uge mere lyder det. Os bekendt er startskuddet dog gået i Clos Vougeot hvor der også blev høstet mandag.

Her er lidt stemningsbilleder - summende marker i Meursault, stjerneskuddet Jérémy Recchione under høsten i Marsannay og en glad Mark Haisma i vineriet ovenpå en vellykket høstdag:

Realiteterne og resultaterne af en problematisk sæson

Efter en sæson der på mange måder har været én lang Misérables forestilling med langtrukne udfordringer i form af forårsfrost, hagl (værst i Chablis), en meget våd start på sommeren, som aldrig rigtig aftog og trods lidt sol hist og her ikke har givet de gode producenter og growerer meget sommerferie.

Med andre ord har markarbejdet i år været endeløst, i forsøg på at holde sygdomme fra at fortære hele høsten. Især meldug har der været kæmpet en udmattende kamp med - og flere steder fortæller producenter om at de for første gang har set denne "downey mildew" angribe stokkene før blomstringen. Og atter efter frugtens fremkomme har de fugtige forhold begunstiget melduggen således at store mængder klaser er gået tabt, og i de tilbageværende er det et almindeligt syn at enkelte druer i klasserne har lidt, så juicen er indtørret og “druerne” derfor ligner små tørre peberkorn, som hænger blandt de friske druer (dette påvirker dog ikke smagen af den resterende frugt på klasen). Også på bladene ses dét, såvel som den køligere sæson, tydeligt. Stokkene plejer at stråle af klorofyl på dette tidspunkt, og nuvel er markerne grønne, men går man tæt på, så er mange blade enten spættede at meldug, hvilket nedsætter fotosyntesen og dermed modningsprocessen, eller allerede godt på vej ind i efteråret.

De store hvide appellationer lyder dog til at have været ramt i en anelse mildere grad end nord på, især dem med de bedste eksponeringer og veldrænet jord, men selv i de helt store Grand Cru marker er udfordringerne synlige.

Se selv her, fra venstre, Le Montrachet, Bâtard-Montrachet, La Romanée og Le Musigny:

De korte svar:

Kommer der noget vin? JA.
Kommer der meget? NEJ.
Bliver det godt? Givetvis JA.

MEN lad mig lige uddybe:

Langt størstedelen af de producenter, der har høstet indtil videre har virket lettede, og overraskende glade for den frugt, de har plukket. Men’et er selvsagt mængden. For tabene har været store - for langt størstedelen omkring 50%. Der meldes med andre ord om 20-30hl pr. hektar, hvilket er under halvdelen af det normale niveau. Endnu værre ser det ud for dem, der enten ikke har været flittige og dygtige i marken, såvel som dyrker økologisk/biodynamisk og ikke kunne spraye de heftige mængder, som andre har set sig nødsaget til. Her er vi oppe på 80% tab. Med undtagelse af en række unge og ellers lovende producenter, der ifølge pålidelige kilder, har valgt at sige fuck it og allerede høstet for 14 dage siden for at undgå større tab. Så hellere konstruere vinene med sukker og deslige...

Værst har producenterne været ramt i Chablis, hvor forudsigelserne har været skræmmende 10-20hl pr. hektar, altså 10-20% af et godt år. Høsten er dog ikke startet i Chablis endnu, hvorfor vi blot krydser fingre for at realiteterne forholder sig mere positivt.

Optimisme i markerne

Men summa sumarum, så fyldes den ene rød-grå kasse efter den anden op på traktorlad og markerne summer af plukkere. Solen skinner over Côte’en og trods tab lyder der optimisme fra de producenter i marken, vi har talt med fra nord til syd. De tæller blandt andet mor og datter, Amelie og Marie Andrée hos Berthaut-Gerbet i Vosne-Romanée, australske Mark Haisma, den danske vinmager Thomas Dam, Eric og sønnen Charles Boigelot i Meursault og stjernskuddet Jeremy Recchione.

Jeg har da bestemt også spottet flot frugt, og det skal I ikke snydes for:

Og trods de alle understreger, det har været et svært år, så er de optimistiske og positivt overrasket over at finde mere og bedre frugt på stokkene end forventet. Og som vi ved er Bourgogne “wines of triage” og den endelige kvalitet handler i høj grad om selektering, selektering, selektering i en årgang som denne.

Alkoholen måler i snit 12-13% hvilket er en grad lavere end sidste år. Jeg har spurgt flere, det klassiske spørgsmål om hvilke årgange, de mon tror der kan drages reference til. Og dertil svares, naturellement, at intet er sikkert før vinen er gæret og kompleksiteten mellem den svære årgang og de langsomt modnede, ganske fornuftige druer, som HAR overlevet, endeligt vil vise sig i glasset.

Det bedste til sidst...

Hvilket er, at det hele tyder på, at potentialet ikke er dårligt for dem der har haft arbejdshandskerne på gennem sæsonen, måske faktisk langt det modsatte!

Med andre ord en sæson der virkelig kan skille fårene fra bukkene.
For vel at mærke er der tale om en svær og friskere årgang, der tyder på mindre volume i frugten (end 2022 og 2023), men i stedet med potentiale for stor koncentration i de små druer. Á la 21, 17, 11…. måske 2024 faktisk godt kan gå hen og blive one to remember? Let’s see ;-)