Masterclass om Piemonte

Skrevet af vinekspert, Claus Donnerstag.

Meget mere end vin

Piemonte er ikke blot hjemsted for nogle af verdens mest berømte rødvine fra kommunerne Barolo og Barbaresco, men generelt et mekka for gastronomi med et utal af fantastiske restauranter, hjemmelavet pasta og ikke mindst trøfler. Især de hvide såkaldte Alba-trøfler gør Piemonte til en helt enestående destination for både mad- og vinelskere.

I det Nordvestlige Italien, nord for Liguriens smukke kyst, ved foden af de Italienske alper, ligger det bakkede landskab "Langhe", hvor regionen Piemonte har hjemme. Og med Alba som hovedby mellem sig, ligger de to områder, der især har givet denne sin kontant tiltagende berømmelse over de seneste 30-40 år.

I Piemonte laves årligt svimlende 3 millioner hektoliter, hvoraf 75% af vinen er klassificeret som enten DOC eller DOCG fordelt over 60 forskellige af deres slags.

Her laves vin på forskellige lokale druesorter, på tværs af vinmarker i mellem 150-450 meters højde. Blandt de hvide sorter kan nævnes Arneis, Favorita og Moscatto - og blandt de røde kender du sikkert Barbera, Dolcetto og Nebbiolo, og måske endda de lidt mere ukendte sorter som Pelaverga, Grigniolino og Fraisa, der vokser mere og mere frem i popularitet.

Barolo og Barbaresco

De mest kendte vine fra Piemonte er dog uden nogen som helst tvivl Barolo og Barbaresco, som begge laves på Nebbiolo-druen.

Dem har du helst sikkert hørt om før, men hvor godt kender du egentlig forskellene på de to som område, DOCG'er og vintype? Det har du mulighed for at blive klogere på i denne Masterclass, hvor vi kommer dem meget nærmere.

Kommunerne

For at kalde vinen for Barolo, skal Nebbiolo druerne ydermere komme fra 1 af 11 forskellige kommuner, som er:

• Barolo "di Barolo" (kommunen udspringer af selve byen Barolo, som også giver navn til vinen og området i sin helhed)

• Monforte d' Alba

• La Morra

• Serralunga d'Alba

• Verduno

• Castiglione Faletto

• Diano d'Alba

• Grinzane Cavour

• Roddi

• Novello

• Charesco

For at kalde vinen Barbaresco, skal Nebbiolo druerne ligeså komme fra 1 af de 4 Barbaresco kommuner, som er:

• Barbaresco

• Treiso

• Neive

• San Rocco
  
  

Kongedruen og Cru'erne

Den lille tyndskallede druesort Nebbiolo har været kendt i området siden 1200-tallet, og trods nogen så dens potentiale tidligt, var det ikke før i 1980'erne at mange producenter for alvor begyndte at arbejde kvalitetsbevidst målrettet at forfine vinene og vise druens store potentiale, som senere skulle lede til at Barolo-vinen også blev synonym med "Kongernes vin".

Generelt benyttes de sydvendte skråninger, altså de marker som vender mod sydøst, syd og sydvest, til kongedruen Nebbiolo. For hvis denne skal kunne bruges til Barolo eller Barbaresco er dette nemlig et krav.

Det første officielle Barolo Cru-kort kom i 1934, men blev siden fulgt op af en udvidet version skabt af ønologen Renato Ratti i 60'erne. I 2010 kom så den officielle klassifikation af disse Cru'er, som er betegnelsen der bruges for hver og en af de enkeltmarker som de 11 kommuner, hvori det er tilladt at producere Barolo, er sammenstykket af. Blandt de mest kendte Cru'er kan nævnes Cannubi, Vignarionda, Monvigliero og Bussia.

For at må kalde vinen Barolo, skal den udover at komme fra en af disse sydvendte skråninger, ligeledes lagrer i minimum 38 måneder, hvoraf de 18 skal være på egetræsfad.

For at må kalde vinen Barbaresco, skal produktionsmetoden ligeledes leve op til nogle kvalitetsstandarder, som indebærer en minimum af 26 måneders lagring inden frigivelse, hvoraf minimum 9 skal være på egetræsfad.

Både Barolo og Barbaresco vinene er komplekse og kan ikke generaliseres. Faktorer som de forskellige jordbundstyper, mikroklima såvel som kloner af Nebbiolo, der findes i områderne, gør at vinene varierer en del stilmæssigt, fra at være lysere og lidt mere tilgængelige i deres yngre år til at være yderst potente i frugten med en kraftigere tannin struktur. Men skal man alligevel sige noget generelt, så er Nebbiolo en drue med høj syre og tanniner, der med dens store smagsintensitet og komplekse palette af aromaer giver vinene herfra et enestående lagringspotentiale.

Barolo Classico eller Cru?

Trods både de 11 Barolo kommuner og de 4 Barbaresco kommuner er inddelt i subzoner (Cru'er) har tilgangen ikke altid været at producere enkeltmarksvine. I dag er dette overvejende tendensen, men traditionelt var fremgangsmåden for langt de fleste producenter at blande vin fra forskellige enkeltmarker med formål at skabe en mere balanceret og helstøbt vin - en Classico. Ser man på langt de fleste Barolo eller Barbaresco huse i dag, har de videreført denne tradition, og trods enkeltmarksvinene nok regnes for mere prestigiøse, anser de fleste producenter deres Classico for husets flagskib. Kun ekstremt få producenter laver udelukkende en Classico - den mest historiske og berømte er Bartolo Mascarello. Dét handler for god ordens skyld ikke om, at familien ikke dyrker vin på flere forskellige Cru'er, men om at fastholde den traditionelle filosofi.

Toppen af Barbaresco fortjener en krone

Vel nok er Barbaresco gennem tiden, i konstrast til Barolo's konge-titel, blevet tituleret som "dronningen" af Piemonte. En karikatur der oprindeligt både handlede om et perception af kvalitetsforskel mellem de to områder såvel som idéen om at Barolo vinene var kraftigere og mere maskuline end de mere feminine Barbaresco'er. Det er dog et karikeret billede, som vi naturligvis ikke er enige i her hos ShareWine. De bedste producenter i Barbaresco har for længst bevist at deres skråninger også er medvirkende til nogle af Piemonte's absolut største vine. Der er mange eksempler, men umuligt er det at overse Roagna, Gaja og Bruno Giacosa.

Modernister og Traditionalister

Og nu vi er ved generaliseringen, så er der især én skilning, som på mange måder har været synonym med Piemonte og især Barolo. Nemlig modernister vs. traditionalister.

En diskussion om filosofi, der gennem årtier skilte områdets producenter i to lejre, men som siden er faldet væsentligt i baggrunden. I korte træk så handler den om, at en række producenter anført af Elio Altare og Renato Ratti op igennem 1980'erne begyndte at se sig om efter inspiration til måder at gå vinene mere drikkevenlige og i stil med nogle af tidens mere populære stilarter fra eksempelvis Bourgogne.

Indførslen af metoder som roto fermentatorer, kortere ekstraktion under gæringen og brug af barriques fremfor de traditionelle store Botti skabte ramaskrig og gav producenter som Roberto Voerzio, Chiara Boschis, Elio Grasso, Clerico og Vietti tilnavnet "Modernister" eller blot "Barolo Boys" (hvis de selv skulle sige det).

Med tiden er der dog faldet ro på det der startede som en "krig". I dag kan man vidst roligt sige at den er afblæst igen og hvad angår produktionsmetoderne, så er billedet slet ikke så sort hvidt længere. Mange har eksperimenteret og med tiden adopteret det bedste fra begge verdener, hvilket betyder at man i mange vinerier i dag eksempelvis ikke sværger til udelukkende at benytte botti vs. barrique. Et eksempel herpå er i kælderen hos både Roberto Voerzio og Chiara Boschis (den første erklærede Barolo Girl).

De største årgange

Særligt op gennem 1990'erne var flere store årgange med til at give vinene fra Barolo og Barbaresco luft under vingerne med en øget efterspørgsel især fra USA. Der har dog været mange klassiske årgange gennem tiden, men blandt dem der har bevist størst kvalitet og lagringspotentiale over de seneste 50 år skal dog fremhæves:

• 2019

• 2016

• 2013

• 2010

• 2004

• 2001

• 1999

• 1996

• 1989

• 1982

• 1978

• 1970

• 1964