Masterclass om Champagne
Skrevet af vinekspert, Claus Donnerstag.
Champagne er ikke kun til fest
I denne ShareWine masterclass dykker vi ned i et af de absolut mest legendariske og historiske vinområder i verden - Champagne, selvfølgelig!
Champagne er i særdeleshed kendt som et festligt indslag, hvilket vi ikke kan fornægte. Dog er vi hos ShareWine også af den klare holdning, at Champagne er meget mere end blot dét. Der findes nemlig en meget stor diversitet af Champagner, som gør det til en vintype, der rummer rigtig mange smage og nuancer, i særdeleshed i samspil med mad.
Fakta om regionen Champagne
Champagne som område ligger i det nordøstlige Frankrig og har en over 300 år lang historie.
I dag rummer området over 15.000 bønder.
Årligt produceres og frigives der over 300 millioner flasker - og da mange Champagner har en lang lagringstid inden de når ud til forbrugeren, så er der faktisk altid over 1 milliard flasker under produktion.
Til sammenligning med eksempelvis Prosecco, som der produceres mellem 1-2 millioner flasker af årligt, er Champagne altså en størrelse industri, der er til at tage og føle på.
Sådan laves Champagne
Champagne må KUN laves i Champagne. Dét ved du nok allerede, men hvad du måske ikke ved er hvordan vinene faktisk laves og ikke mindst hvilke regler, der gælder for produktionen.
Champagne omgives nemlig af en appellation med stramme regler for hvordan Champagne skal produceres for netop at kunne blive klassificeret og dermed må kaldes for Champagne. Det er langt fra nok blot at lave vinen i området, bønderne skal ydermere følge en bestemt metode, som i daglig tale kaldes "Champagne-metoden". Den indebærer bl.a. at vinen skal foretage en 2. gæring i selve flasken, samt at vinen skal lagre på bærmen (gær resterne) fra denne gæringsproces i minimum 15 måneder, hvis der produceres NV (non vintage) og hele 36 måneder, hvis der produceres årgangs Champagne (vintage).
Brut eller Sec?
Det er med at holde øje, når der skal vælges Champagne, hvis du har en præference for enten tørre, halv-tørre eller mere sødmefulde vine.
Champagne laves nemlig i en skala, der spænder bredt smagsmæssigt, hvad angår sødme.
Som standard er Champagne tør - eller Brut, som der vil stå på etiketten. Det skyldes at der under produktionen må tilsættes en dosage (sukker likør) til at justere vinens sødmegrad med. Ved lav tilsætning hjælper dosagen med at afrunde vinen, og ved højere tilsætning tilfører den en sødere profil i den endelige vin.
Skalaen spænder fra:
Brut Nature (knastør)
Brut (tør)
Demi Sec (halvtør)
Sec (sød)
Druerne i Champagne
3 druer dominerer langt størstedelen af det Champagne, du kan finde på hylderne.
Først og fremmest dyrkes der Pinot Noir (38%), dernærst Pinot Munier (33%) og endeligt Chardonnay (29%).
Det er dog fakta, som skal forstås med et lille "men", da der faktisk også er 4 øvrige druesorter, som også må benyttes i helt særlige tilfælde. De hedder Arbanne, Petit Meslier, Pinot Blanc og Pinot Gris. Disse udgør dog tilsammen under 1% af det samlede dyrkningsareal.
Blanc des Blancs
Eller meget direkte oversat "den hvide af de hvide", hvilket er en betegnelse, der indirekte fortæller noget om hvilke(n) drue(r), der er benyttet til at lave Champagnen. Det kan således være en enkelt grøn druesort eller en sammensætning. Dog vil det i langt de fleste tilfælde kunne oversættes til, at der er tale om en 100% Chardonnay baseret Champagne.
Blanc des Noirs
Igen siger den direkte oversættelse dét meget simpelt; "den hvide af de sorte/mørke/røde", netop fordi at vinen udelukkende kommer fra én eller flere mørkskallede druesorter. I langt de fleste tilfælde vil det være lig med, at der er tale om en 100% Pinot Noir Champagne.
Måske sidder du nu også tænker... Hvordan kan man lave en hvid Champagne på mørke druer? Dét kan man fordi at druekødet er hvidt, og når man blot presser druerne nænsomt ikke ikke gøre vinen sammen med skallerne, så ekstrahere man ikke farve til vinen, og derved fås, som navnet antyder, en hvid vin (Champagne) på mørke druer.
Non-Vintage
Langt størstedelen af alt Champagne der produceres er ikke årgangs specifik. I Champagne har man nemlig en dyb tradition for at sammenstikke forskellige årgange for at opnå en større balance og i mange tilfælde et mere ensartet udtryk år efter år i vinen. Det er dog ikke tilladt at angive flere årgange på en flaske og derfor betegnes disse Non-Vintage, eller blot med forkortelsen NV. Dette princip gælder for cirka 80% af den samlede produktion.
Vintage Champagne
I modsætning til Non Vintage findes årgangs Champagnerne. Disse er baseret på den enkelte årgang og ønsker ligeledes i modsætning at fremhæve den specifikke årgangs unikke træk. Kun cirka 20% af den samlede årlige Champagne produktion er årgangspecifik.
Gode årgange
Der har over de seneste 30 år været særligt 6 meget ekstraordinære årgange i Champagne. Her tænker jeg på:
1990
1996
2002
2008
2012
2015